Ledsagelse

En ledsagerordning er for borgeren med et handicap, som gør personen afhængig af en handicaphjælper for at kunne deltage i aktiviteter uden for hjemmets rammer. Typiske aktiviteter som kan kræve ledsagelse kan være fritidsaktiviteter, kulturelle begivenheder, shopping, familiebesøg eller blot en tur ud i naturen. For at være berettiget til en ledsagerordning, skal du udover at have et handicap, være i alderen 12 til 67 år.

Kommunen beviliger timer

Det er din kommune, som bevilliger antallet af timer til en ledsagerordning. Dog er der et maksimum på 15 timer månedligt, hvor der afsættes minimum 2 timer pr. aktivitet. Ledsagertimer kan spares op over flere måneder, sådan så du har mulighed for at tage på længere ture, hvor overnatninger er inkluderet for hjælperen. Dette gælder også for udlandet.

Associerede omkostninger

Det er vigtigt at notere, at alle ledsagertimer er gratis, men at du selv skal dække eventuelle omkostninger forbundet til aktiviteterne. Dette kan være billetter til offentlig transport, mad og drikke, billetter til indgang ved kulturelle begivenheder og så videre.

Vil du høre om vores ordninger?

Lad os høre om dine hverdag og fortælle hvordan vi kan gøre en forskel.